Digt om påsken

Jeg har en ven som påstår, at han ikke kan spise sig mæt

hvis ikke der på bordet står en buket.

Jeg forstår ham godt, vi er i familie

på mit påskebord står en påskelilje.

Hver påske står liljen der hvor den plejer

ved siden af den står en påske-bajer.

Det der gør mig fornøjet og tryg

er påskelam og påskebryg.

Påsken er gul som en æggeblomme

og gul som de kyllinger der skal komme.

Oldtiden var en periode hvor nomader trak op fra Egypten, som havde gjort dem til slaver og tvunget dem til at slæbe sten til pyramiderne. Jøden moses gjorde oprør mod slaveriet og samlede alle de jødiske slaver.Det var for dem næsten som at komme fra asken til ilden, fordi varmen i ørkenen var uudholdelig. De frygtede at deres får ville omkomme og de lovede at hvis de overlevede, ville de ofre nogle lam til Gud, som tak. Siden har man talt om det uskyldige lam som en tragedie. Prøv at læs ordet TRA-GED-IE, lagde De mærke til at den stakkels ged står midt i ordet?

Påskemåltidet

Påskemåltidet rummer billeder i den fjerne slægtserindring. Der er ved påskemåltidet seks skåle. Den ene skål indeholder æg. Æg er tegn på håb og nyt liv. En skål med persille hører med. Der er også en skål med saltvand, som skal minde om de salte tårer som de græd under lidelserne. En skål med bitre urter skal minde om slaveriets grusomme tid. En skål med en mos af hakkede nødder, frugter, kanel og vin ligner det ler, de jødiske slaver skulle lave sten af, for at skabe pyramiderne til Farao. Der er også en skål med stegt lam til minde om de lam hvis blod man smurte på dørkarmene i Egypten for at døden skulle gå forbi de jødiske huse.

Påskeæg og påskelilje

Åbenbart er den påske vi kender på én gang en tradition fra jøderne i det gamle testamente, og en kristen tradition i det nye testamente. Allerede før Jesus henrettes på korset på Golgata, kaldes han for Guds lam. Vi har beholdt ægget som et symbol i påsken, altså påskeægget. Og i mange salmer bruges lammet som symbol.  For eksempel: ”Som et stille offerlam/gik hvor drot i døden,/ ænsed ikke korsets skam,/ bar uskyldig brøden” Dog er forskellen den at vi som kristne ikke standser ved hans lidelse og død, men med Grundtvig siger: ”Påskemorgen slukker sorgen, (…) Redningsmanden er opstanden” Grundtvig bruger et nyt billede. Han vælger påskeliljen, som opstandelsessymbol: ”Påskeblomst! Hvad vil du her?/ (…) Ja, jeg ved, du siger sandt:/ Frelseren stod op af døde!” Salmedigteren Grundtvig finder det symbolsk at påskeliljen finder vej op af den sorte jord, måske endda på et gravsted. Kan vi høre den prædiken for tit? Prædikenen om at der er noget, der er stærkere end døden? Et træk hos Grundtvig er at han understreger påskeglæden frem for påskesorgen. Det ses ved at han bytter korset ud med påskeliljen, korset peger ned ad, medens liljer vokser opad og bryder jorden. ”Tag det sorte kors fra graven!/ Plant en lilje, hvor det stod!/ Mon hans ord igen opstår? / Springer klart af gule lagen/ livet frem med påskedagen?” Det er modigt og provokerende at Grundtvig sammenligner ligpletterne på lagenet med det ukuelige livssymbol, påskeliljen.