Siden forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad så dagens lys i 2008, er der sket rigtig meget på madspildsfronten. De fleste dagligvareforretninger har i dag en ’stop madspild-sektion’, fødevareproducenter sælger mad i mindre pakker, og der er generelt en større bevidsthed om madspild i de danske hjem. Men i Danmark smider vi stadig årligt over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Hele 36 procent af det samlede madspild kommer fra husholdningerne. ”Der er sket et stort ryk de sidste ti år, men danskerne har stadig store udfordringer med at finde ud af, hvordan de undgår madspild i hverdagen. Blandt andet fordi vi alt for sjældent får udnyttet vores rester,” siger Selina Juul, der er stifter af Stop Spild Af Mad.

Mindre madspild i det nye år

Især i denne juletid ryger der rigtig meget mad i skraldespanden, og det er en skam, mener Selina Juul. ”Vi laver meget mad i julen, og alt for meget af det bliver smidt ud. Det er ærgerligt, fordi det store madspild koster tid og penge og skader miljøet,” siger hun. Ifølge Landbrug & Fødevarer vil en gennemsnitlig familie kunne spare over 7.000 kroner om året og op til 4 timer på madindkøb om måneden ved at mindske madspildet. Derudover vil mindre madspild reducere CO2-udledningen. ”Derfor håber jeg, at mange danskere vil lave et nytårsforsæt om at mindske madspildet,” siger Selina Juul.

Tøm køleskabet og fryseren jævnligt

Men én ting er ønsket om at smide mindre mad ud, noget andet er det at føre det ud i livet. Det sidste kan være svært, men ifølge Stop Spild Af Mad-stifteren er der en række konkrete ting, man kan være opmærksom på. ”Folk smider generelt mad ud, fordi de glemmer at spise op i deres køleskab og fryser. Der ligger en masse mad i skammekrogen, hvor den først bliver dårlig og dernæst smides ud,” siger Selina Juul. Hun opfordrer derfor til, at man skemalægger dage, hvor køleskabet og fryseren bliver tømt. Én gang om ugen er det ’tøm-køleskabet-dag’, og en gang om måneden er det ’tøm-fryseren-dag’. Man kan også have en hylde i køleskabet, der er dedikeret til madvarer, der skal spises snart. En anden vigtig ting er det, Selina Juul kalder maddannelse. Det er den grundlæggende viden om, hvordan råvarer og måltider sættes sammen. Hvis man ikke aner, hvad man skal bruge et halvt broccoli fra gårsdagens aftensmad til, ryger det ud. Men der er hjælp at hente. ”Der findes efterhånden et hav af kogebøger og apps, som har rester som omdrejningspunkt. Der er eksempelvis apps, som f.eks. vores gratis ’For Resten’-app, hvor man kan plotte sit køleskabsindhold ind, og så vil man kunne finde opskrifter med de råvarer, man har,” siger Selina Juul.

Indregn rester i madlavningen

Noget der især går galt for mange børnefamilier, er at man laver alt for meget mad, fordi man er bange for, at der ikke er nok. Så står det for længe på bordet og ryger ud, når familien er mæt. ”Først og fremmest skal man have for øje, at et voksent menneske spiser cirka 600-700 gram mad inkl. brød. Det er mindre, en hvad mange børnefamilier laver per person,” siger Selina Juul. Men har man lavet for meget mad, er der nogle ting, man kan have for øje. ”Lad være med at sætte det hele på bordet på en gang, og brug mindre tallerkner og fade. Så undgår man at smide for meget af overskudsmaden ud. Og indregn så, hvad man vil bruge resterne til. Måske kan de bruges på en madpakke, i en omelet eller lignende dagen efter. Det handler om planlægning,” siger Selina Juul og fortsætter: ”Der skal ske en holdningsændring, hvad angår rester. Vi skal ikke tænke på dem, som kedelige madrester, men som et madoverskud, der sparer tid og penge og samtidig hjælper miljøet.”

Læs meget mere om madspild