Rejser du sydpå med din hund i sommerferien, kan det være en god idé at være opmærksom på Rævens Dværgbændelorm, som bæres af ræve, mårhunde, grævlinge og hunde. Parasitten har en speciel livscyklus, hvor mellemværter som  mus, rotter og andre små gnavere bliver syge af parasitten og bliver et let bytte for rovdyr. Rovdyret smittes når byttedyret indtages. Når rovdyret er smittet, udskiller de små æg i afføringen, som kan smitte til mennesker. Sker dette, kan det medføre alvorlig sygdom og i sjældne tilfælde døden. Smitten er farlig mennesker og byttedyr, mens rovdyr er helt symptomfri. Man kan derfor ikke umiddelbart se på en hund eller en ræv, om den har dværgbændelorm.

Dværgbændelorm giver leversvigt

Mennesker smittes med Rævens dværgbændelorm ved optagelse af æg udskilt med afføringen fra en slutvært – f.eks. familiehunden eller ræven. Parasitten optages gennem tarmen og sætter sig i organerne, specielt i leveren, hvor der udvikles cyster, som kan sprede sig til hele kroppen ligesom metastaser. Cysterne kan blive helt op til 15-20 centimeter i diameter, og sygdommen er dødelig, hvis den ikke behandles. Fra et menneske smittes med Rævens Dværgbændelorm kan der gå 5-15 år til de første symptomer viser sig. Tilstanden kalder man ekinokokkose. I Danmark er der indtil videre registreret et enkelt fatalt tilfælde af ekinokokkose hos et menneske.

”Mennesker kan smittes gennem æg fra dværgbændelormen. Æggene kan sidde i hundens pels, hvis den f.eks. har rullet sig i ekskrementer fra ræve”, siger Dyrlæge Katrine Zachariassen fra Vetnatura. ”Hunden kan blive smittet, hvis den spiser mus eller små gnavere, der agerer mellemværter for parasitten. Æg udskilles i hundens afføring, og derfra videre til mennesker”.

Udbredelse af dværgbændelormen

Rævens dværgbændelorm er første gang konstateret på dansk grund i 2000. Parasitten blev desuden fundet i 2012 hos en ræv i Sønderjylland. I januar 2013 fandt man ormebyrder hos tre ræve fra samme region, og hos yderligere to i juni samme år. Forekomsten er stigende – ligesom antallet af orme fundet i de enkelte dyr er øget voldsomt. Risikoen for smitte er højest i Centraleuropa, så hvis du rejser med din hund, bør du ormebehandle enten før hjemrejse eller lige efter, hvis din hund er i risikogruppen.

Hundeejere bekymrede over dværgbændelormen

Katrine Zahariassen modtager mange opkald fra hundeejere, der er bekymrede for den stigende forekomst af parasitten. ”Jeg har ikke tal på de opkald, jeg har fået, og mine dyrlægekollegaer i området oplever ligeledes daglige henvendelser fra bekymrede dyreejere. Fødevarestyrelsen anbefaler, at hunde ormebehandles hver fjerde uge, og så er det naturligt at reagere”, siger Katrine Zachariassen.

Dværgbændelorm afhængig af mellemværter

De fleste dyreejere kan heldigvis ånde lettet op. Bændelormen smitter ikke dyr som snuser, slikker eller æder afføring fra en inficeret ræv. Parasitten er afhængig af mellemværter, og kæledyret kan første være inficeret, hvis det har spiste mus eller små gnavere. ”Spiser din hund aldrig mus eller gnavere behøver du ikke behandle for Rævens dværgbændelorm. Gør den det, bør man give ormebehandling hver fjerde uge. Vær samtidig opmærksom på hygiejnen. Giv hunden et bad, hvis den har rullet sig i noget ubestemt, så parasittens æg ikke overføres til dig eller din familie, slutter Katrine Zachariassen.