Du kender det: Hele familien har spist god mad på terrassen, det er den dejligste sommeraften i 100 år, hyggen stiger og aftenen virker uendelig. Men det er den ikke, for du hører dig selv sige: ’Uuuh, det er allerede ved at blive koldt, og jeg gider altså ikke igen hente brænde, tænde op og lugte af bål. Jeg går ind.’ Så røg den sommerhyggeaften på terrassen!

Forlæng sommeraftenerne med en biopejs

Har du overvejet en biopejs? En biopejs kan forlænge sommeraftenerne med hygge på terrassen, da den er praktisk og let at håndtere. I biopejse kommer flammerne ved afbrænding af ethanol eller bioethanol. En bioethanol pejs fungerer i princippet som et camping-stormkøkken, men i stedet for almindelig husholdningssprit bruges i en biopejs lugtfri brændstof baseret på f.eks. majs eller kartofler. Brændstoffet fås både flydende og som gel. En eller flere beholdere til ethanol er placeret i bunden af pejsen, og flammernes størrelse reguleres via ringe oven på beholderen.

Fordele ved biopejs

  1. Der fyres ikke med brænde, så du slipper for at anskaffe og opbevare brænde
  2. Du slipper for at tænde op
  3. Du kommer ikke til at lugte af bål
  4. Du får stadig varmen og hyggen med flammerne
  5. Du skal ikke rense din pejs for aske
  6. Du slipper for den ekstra rengøring, der er med en traditionel udendørs pejs

Biopejse fås til ethvert behov og i mange forskellige designs – og endda også i skræddersyede ’costumized’ løsninger med pejsen som integreret del af hele terrassen. De findes også fritstående og mobile, så de kan flyttes rundt, samt som bordpejse.