Indtil videre, for det globale klima er jo ved at ændre sig, så man ved jo aldrig helt, hvornår der står bananpalmer i Frederikshavn.

Men man kan stadig købe bananer hos en dansker. Som måske oven i købet har udenlandsk baggrund, og derfor taler lidt sjovt, når hun taler dansk. Men hun ved heldigvis, hvad hun taler om. Hun har set dem vokse op.

Det globale marked

Der er mange andre ting, det vil være dumt at forvente, at man kan købe som danske varer. Varer produceres i dag i globale netværk, hvor selv de mest traditionsrige danske produkter også indeholder design eller dele, der stammer fra andre lande. Et dansk produceret fjernsyn, dansk designede bukser og almindelig komælk har som regel andet og mere bag overfladen, end bare det rent danske.

Verden er blevet global. Arbejdsmarkedet er globalt. Produktionsprocesserne er globale. Og forbruget har også for længst overskredet grænserne, med bestillinger på alverdens varer sendt dagligt via internetbutikkernes online netværk.

Ved at opfordre til at købe dansk sørger vi for, at genvejen til vores fællesskab bliver så kort som muligt.

Det store spørgsmål er derfor, om det overhovedet giver mening, når nogen taler om, at det kan være en god ide at købe dansk. Er man ikke bare til grin, når man opfordrer til at forsvare de danske farver som forbruger. Er man ikke bare naiv, når man fremhæver dansk kvalitet som noget særligt. Og er man ikke bare dumstædig, når man hævder, at det er danskere der producerer og sælger ’danske’ varer. Vi har jo længe været en del af et fælles europæisk arbejdsmarked, hvor mange danske arbejdspladser udfyldes af polakker og folk fra Litauen.

Se tingene i sammenhæng

Svaret er selvfølgelig, at hvis man opfatter Danmark som en isoleret ø i en dynamisk verden, så er man en smule til grin, lidt naiv og en hel del dumstædig. Men hvis man forstår, hvad der er på spil, så begynder det at give mening. For det handler ikke bare om det rent fysiske. Produktion og indkøb er også noget mentalt. Det er en væsentlig del af ens identitet – som dansker i Europa.

Set i det lys, giver det god mening at købe dansk. For så handler det om fællesskab. Om at se tingene i sammenhæng. Om at se vores økonomi i sammenhæng med den måde vi lever, den måde vi tænker og den måde vi eksempelvis griner sammen på. Isoleret set er det økonomiske meget rationelt, og her kommer det danske, historisk set, let til kort. Men når vi agerer som fornuftige og aktive forbrugere, der kræver noget af de ting vi køber og dem vi køber af, så er det, at vi kan sætte det danske aftryk på både produktion og forbrug. Så er det vi kan satse på at købe dansk, fordi det så er den korteste vej mellem marked og fællesskab.

Og det danske handler netop om at sikre en fortsat tryghed i et fællesskab. Hvor vi prøver at sikre arbejdspladser til hinanden. Og til de udlændinge der kommer hertil. Hvor vi prøver at sikre et smukt design til vores møbler. Og at sikre kvalitet i det kød vi spiser.

Ved at opfordre til at købe dansk sørger vi for, at genvejen til vores fællesskab bliver så kort som muligt. At der også bliver lidt flere arbejdspladser til danskere. At der bliver lidt bedre råd til et godt uddannelsessystem, og dermed til at kvalificere danskernes kompetencer. At der bliver lidt mere råd til dansk velfærd – og til dansk fodbold. På den måde giver det mening. Rigtig god mening, endda.