www.daddyo.dk

Kasper Susaa fra den populære far-blog www.daddyo.dk blogger her på siden hver fredag fra d. 1. maj til 5. juni.

Klokken er næsten 15.00. Jeg har ikke været i bad. Jeg er sindssygt sulten. Og det er frostgrader. Men jeg er i vanvittigt godt humør. Ikke helt så sprudlende som Ole Henriksen. Men jeg er tæt på at springe skalaen på mit eget personlige humørbarometer. Mit fremragende humør har grobund i tre ting. For det første ligger den lille sherif og snorker i barnevognen. For det andet skal jeg mødes med min bedste ven, som også er på barsel. Og for det tredje er der udsigt til en spand tiltrængt brun koffeinsuppe.

Barsel = Sherif, FIFA og træning?

Som mange andre mænd var jeg på barsel de to første uger efter min søns fødsel. Min søn foretog sig ikke meget i den tid. Når han ikke sov, blev han ammet. Og når han ikke blev ammet, så sov han. Og så sked han. Han sked meget. De to uger på barsel var ren afslapning. Derfor glædede jeg mig til, at startskuddet til min rigtige barsel skulle lyde til november. Jeg forestillede mig, at min 4-måneders barsel skulle være et potpourri af kvalitetstid med den lille sherif, FIFA og træning.

Læs også: 10 ting fædre ikke gider at høre

Kaffejunkies

Jeg skal mødes med min ven på Assistents Kirkegården. Det er måske lidt makabert at mødes på en kirkegård, men det giver faktisk god mening. Kirkegårde er stille, så chancen for at udefrakommende støj vækker vores knægte er minimal. Ingen af os har talt med et voksent menneske de sidste otte timer, og derfor er glæden stor, da vi mødes. Min ven er lige så kaffetrængende, som jeg er, og som to junkier vægter vi vores afhængighed højt. Vi vælger at spille hasard med vores knægtes søvn og forlader den stille kirkegård til fordel for larmende Jægersborggade.

Ikke så meget FIFA

Mens den langhårede var på barsel undrede jeg mig tit over, at lejligheden lå i ruiner, når jeg kom hjem fra arbejde. Hun var jo hjemme hele dagen, så hun kunne da godt rydde op. Da min rigtige barsel begyndte, tænkte jeg, at jeg fandeme skulle bevise, at der både var tid til junior, afslapning og oprydning. Jeg tog grueligt fejl. De afslappende barsels-café-latte-billeder på Facebook fortæller kun usandheder. Det var benhårdt at være på barsel. Den lille sherifs behov kom i første række. Når han var sulten, skulle han have mad. Når han var træt, skulle han sove. Der var ingen diskussion. Derfor blev mit indtag af føde og min personlige hygiejne sekundært. Og barselsdrømmen med FIFA og træning blev aldrig realiseret

Læs også: Far Tip #17 - Sådan spiller du GTA med en snotunge

Og så vågner Sheriffen

Da vi får øje på The Donut Shop på Jægersborggade, er vi ikke i tvivl. Vores kaffe skal skylles ned med en friturestegt sukkerbombe. Min ven tager begge barnevogne, mens jeg henter vores fornødenheder. Sekundet efter jeg har afgivet vores ordrer, melder min ven, at den lille sherif er vågnet. Fuck, jeg har jo lige bestilt. Men mon ikke, at han kan chille i barnevognen, mens hans far fylder sig med tomme kalorier og koffein, tænker jeg. Tiden er knap, så jeg hælder hurtigt kaffen i svælget. Min ven har halvdelen af sin kaffe tilbage og en sovende søn, da jeg forlader ham. Den lille sherif skriger arrigt under hele hjemturen, men i det sekund jeg piller ham op af barnevognen, forvandles han til en smilende charmør. Og med ét er den forfærdelige hjemtur glemt.

På trods af ovenstående er jeg lykkelig for barselstiden med den lille sherif. Vi var sammen 24/7, og det har uden tvivl styrket vores forhold. Men det er sgu ikke en badeferie at være barslende far.